BESTILLING OG BETALING
Rejserne kan bestilles hos Best Travel på tlf. 70 20 98 99 eller på
www.besttravel.dk. Ved
bestilling betales et depositum (kr. 500 pr. person ved rejser i
egen bil og kr. 1000 pr. person ved rejser med bus eller fly) samt
evt. afbestillingsforsikring og/eller rejseforsikring. Rejsens
fulde pris skal være Best Travel i hænde senest 60 dage før
afrejse. Indbetalinger kan foretages på www.besttravel.dk eller via
netbank.
REJSENS PRIS
Med mindre andet fremgår på billetten inkluderer rejsens pris den
valgte transport med den valgte indkvartering i
dobbeltværelse/dobbeltkahyt, samt de ydelser, som er nævnt i
programmet og på billetten. Prisen er baseret på, at to
personer bor sammen, og der er tillæg ved indkvartering i
enkeltværelse eller enkeltkahyt. Dette gælder også selvom
enkeltværelser mange steder er af knap så høj standard som
dobbeltværelser.
BILLET
Billetten fremsendes via e-mail mod et bestillingsgebyr på kr. 65.
Ønskes billetten i stedet tilsendt med almindelig post er
bestllingsgebyret kr. 95 pr. billet. Det er vigtigt, at billetten
straks efter modtagelsen tjekkes grundigt. Eventuelle
fejl/ændringer skal straks meldes til Best Travel. På flyrejser og
krydstogter er det vigtigt, at navnet på billetten stemmer overens
med navnet i passet.
SÆRLIGE ØNSKER
En del gæster fremkommer med specielle ønsker i forbindelse med
bestilling af rejsen, for eksempel ønsker om bestemte siddepladser
i bussen, værelser med udsigt, ved siden af hinanden eller
lignende. Disse ønsker noterer vi gerne på billetten og videregiver
til rette instans. Vi kan imidlertid ikke garantere, at ønsket
bliver opfyldt.
PRISÆNDRING
Under særlige omstændigheder kan Best Travel ændre på rejsens pris.
Ændringen kan skyldes ændrede skatter, moms og afgifter, store
oliestigninger eller ændrede valutakurser. En prisændring skal
normalt varsles snarest muligt, og senest 20 dage før afrejse.
Ændringen må ikke overstige 10 % af rejsens averterede pris.
BEST TRAVELS AFLYSNING AF REJSEN
Best Travel har ret til at aflyse rejsen af følgende årsager:
1. Katastrofe, krigshandlinger, uroligheder, strejke og lignende.
Best Travel er forpligtiget til snarest muligt at underrette
rejsedeltagerne.
2. Såfremt Best Travel ikke har modtaget et tilstrækkeligt antal
tilmeldinger. Antallet er minimum 25 personer på rejser med fly
eller bus. I disse tilfælde er Best Travel forpligtet til snarest,
og senest 14 dage før afrejse, at underrette rejsedeltagerne.
KUNDENS AFBESTILLING AF REJSER
1. Mere end 60 dage før afrejsen. Det indbetalte beløb refunderes
med fradrag af depositum.
2. Fra 60 dage og til og med 31 dage før afrejse: 50 % af rejsens
pris er tabt.
3. Fra 30 dage og indtil afrejse: Hele rejsens pris er tabt.
KUNDENS ÆNDRING AF REJSEN
Alle navneændringer, samt ændring af opsamlingssted koster et gebyr
på kr. 200. Vi gør dog opmærksom på, at navneændringer på rejser
med fly og krydstogter kan koste yderligere gebyrer, som fastsættes
af luftfartsselskabet og rederiet. Alle ændringer i rejseform,
varighed, afrejsedato samt antal af personer betragtes som
annullering af rejsen og køb af ny rejse.
AFBESTILLING PGA. SYGDOM
Det tilrådes at tegne en afbestillingsforsikring, der dækker ved
afbestilling på grund af akut opstået sygdom. Best Travel er på
afbestillingsforsikringer genforsikret hos Gouda Rejseforsikring.
Prisen for en afbestillingsforsikring fremgår under hver
rejsebeskrivelse, samt ved bestilling på www.besttravel.dk.
Afbestiller rejsedeltageren på grund af sygdom hos rejsedeltageren
selv, hans/hendes samlever, forældre, søskende, bedsteforældre,
børn eller børnebørn, tilbagebetales det indbetalte beløb, dog
fratrukket prisen for selve afbestillingsforsikringen.
Forudsætningen herfor er, at Best Travel modtager afbestillingen
inden afrejsen og at der senest 4 dage efter afbestillingen
fremsendes en lægeerklæring for den sygemeldte. Evt. udgifter til
lægeerklæring betales af kunden. En afbestillingsforsikring kan kun
bestilles i forbindelse med bestilling af rejsen, og aldrig efter,
at der er foretaget indbetaling til rejsen.
REKLAMATIONER
Ved en evt. mangel på rejsen er kunden forpligtet til straks at
fremsætte denne til rejselederen eller til Best Travel på tlf. 70
20 98 99. Hvis Best Travel/hotellet/skibet ikke er blevet
informeret om manglen, og dermed ikke har haft mulighed for at
afhjælpe denne på rejsemålet, bortfalder grundlaget for en senere
reklamation. Reklamationer modtages kun skriftligt, og maks. 30
dage efter hjemkomsten. Husk at angive billetnummer. Der kan som
udgangspunkt forventes svar indenfor 6 uger. Ved eventuelle
uoverensstemmelser kan sagen indberettes til Pakkerejse-Ankenævnet,
hvis afgørelser Best Travel altid følger. Alle søgsmål mod Best
Travel skal reguleres efter dansk ret. Værneting for søgsmål:
Hjørring, Danmark.
REJSEDELTAGERENS ANSVAR - INFORMATION OM
PAS
Rejsedeltagere, der ikke møder rettidigt på det aftalte
afgangssted, udebliver eller ikke kan rejse på grund af manglende
eller ugyldigt pas, nødvendige visa og/eller vaccinationer, kan
ikke forvente nogen godtgørelse. Vi gør opmærksom på, at på mange
rejsemål skal passet være gyldigt minimum 6 måneder efter
hjemkomst. Oplysninger om pas/visum hos Best Travel er tiltænkt som
information til danske statsborgere. Udenlandske statsborgere
anbefales at kontakte deres respektive ambassader. Der gælder
særlige regler for gravide, som ønsker at deltage i rejser. På
krydstogter med MSC Cruises medtages gravide ikke efter 23.
graviditetsuge. Grænsen hos de fleste flyselskaber er 30-32
graviditetsuge. Kontakt Best Travel for yderligere information.
Rejsedeltageren er forpligtet til:
1. At rette sig efter anvisninger fra rejseledere, chauffører og
personale på skibe og hoteller i forbindelse med en rejses
gennemførelse.
2. At respektere ordensbestemmelser, som gælder for hoteller og
transportmidler.
3. At kontrollere at egen bagage kommer på og af bussen i
forbindelse med transfer og anden bustransport under rejsen. Best
Travel kan ikke gøres ansvarlig for bagage, der beskadiges eller
bortkommer under transporten.
4. Ved modtagelse af billetten fra Best Travel at sikre sig, at
alle oplysninger, herunder navne, afrejse-datoer og indkvartering,
er som ønsket. Ved betaling af rejsen erklærer man sig enig i
oplysningerne på billetten, og accepterer samtidig Best Travels
generelle bestemmelser.
SPECIELLE FORHOLD VED KRYDSTOGTER
Ved tilrettelæggelse og gennemførelse af krydstogter, kan der være
specielle forhold som gør sig gældende. Det kan betyde
ændringer/annulleringer på grund af vejret, vandstanden eller
lokale turistmyndigheders ændring af hidtil kendte vilkår eller
bestemmelser. Dette kan være ændringer, som Best Travel ikke har
indflydelse på, og som Best Travel ikke har været informeret om på
forhånd. Der tages forbehold for, at udflugter, tidsplaner og
rejseruter kan blive ændret med kort varsel. En sådan ændring kan
ikke anses som en fejl eller mangel i henhold til Lov om
pakkerejser. Vi gør ligeledes opmærksom på, at udsynet fra kahytten
kan være begrænset eller mod andet fartøj, mens skibet er
fortøjet.
FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER
Der tages forbehold for ændringer af datoer, opsamlingssted og
rejsemål, samt ændring af pris grundet forhold uden for Best
Travels indflydelse. Herunder tages der forbehold for
aflysninger/datoændringer i forbindelse med planlagte
forestillinger, f.eks. ballet, opera, cirkus eller koncert. Vi gør
opmærksom på, at rejsen ikke kan afbestilles på baggrund heraf.
UDVIDET ANSVARSFORSIKRING OG
REJSEGARANTIFONDEN
Best Travel er tilsluttet Danmarks Rejsebureau Forenings udvidede
ansvarsforsikring hos Gouda Rejseforsikring, ligesom Best Travel er
medlem af Danmarks Rejsebureau Forening samt
Rejsegarantifonden.
Der tages forbehold for eventuelle trykfejl i katalog og på
hjemmeside.