Fakta om Stöten i Sälen:
| Beliggenhed: |
480 m.o.h |
| Højeste skihøjde: |
850 m.o.h |
| Alpinanlæg: |
35 km |
| Langrend: |
15 km |
| |
| Pister i alt: |
29 |
| Stolelifter: |
2 |
| Træklifter: |
16 |
| Snekanonanlæg: |
 |
| |
| Aktiviteter: Bowling, snescooter, miniscooter, hundeslædekørsel. |
| |
| Afstande: Fra Göteborg ca. 500 km, fra Malmö ca. 730 km. |
Stöten er en del af et af Sveriges største skiområder, Sälen,
der består af syv skiområder, hvoraf Stöten kan prale af den
største faldhøjde. Sälen er kendt som udgangspunkt for det berømte
Vasaløb, verdens længste langrendsløb. I Stöten sikrer en
kombination af langrend og et alpinanlæg med et rigtig godt
børneområde, samt masser af aktivitetsmuligheder, at hele familien
kan få et væld af gode ferieoplevelser.
Alpinglæde for store og små
Stöten er leveringsdygtig i skiløb for alle uanset alder og niveau,
men er især velegnet til begyndere og børn, som har formidable
forhold her. Flere separate børneområder med egne lifte,
kælkebakke, varmestue, samt forskellige konkurrencer og andre
aktiviteter giver gode forudsætninger for en vellykket skiferie med
børn. Større børn og voksne begyndere har masser af grønne pister
at øve sig på, og søger man større udfordringer kan man prøve
kræfter med funparken, Wold Cup-pisten, hvor Alberto Tomba i sin
tid vandt slalomkonkurrencen, eller off-piste løb.
Langrend
I selve Stöten er der 15 kilometer præparerede langrendsspor,
fordelt på tre ruter af forskellig længde. I Sälen-området er der
tilsammen 35 kilometer præparerede løjper. Hertil kommer cirka 200
kilometer afmærkede løjper i fjeldet.
Vattufjäll
Et velfortjent hvil fra sneen fås i Vattufjäll, et
spændende aktivitetscenter med svømmebassiner, bowlingbaner og café
beliggende centralt på skitorvet. Omkring skitorvet er der
endvidere supermarked, sportsforretning, restauranter og
natklubber. Sidst på aftenen finder man masser af stemning og musik
på skitorvet.
Skiløb til døren
Vi tilbyder en række indkvarteringsmuligheder, som er beliggende i
behagelig afstand til skiområdet - ofte med skiløb direkte til
døren.
Artikel om Stöten
Læs mere om skiløbet i Stöten på rejseliv.dk